Skovsgård Hotel - en socialøkonomisk virksomhed med kærlighed til mad & mennesker

Maden på Skovsgård Hotel er lavet med masser af lokale råvarer og med kærlighed til godt køkkenhåndværk med smørstegt fisk, hjemmerørte dressinger og meget, meget mere.

Vores grøntsager kommer fra den socialøkonomiske virksomhed Råd & Dåd i Attrup samt Naturbruget i Tranum. Begge dyrker økologiske grøntsager. Af hensyn til dyrevelfærd anvender vi udelukkende økologisk æg.

Vores rugbrød og brød til salater mv. er lavet på hotellets egen surdej. Vi anvender altid koldhævning til langt de fleste af vores brødtyper.  

Ugens varme frokostret serveres fra tirsdag til fredag, kl. 12.00-14.00 fra uge 27 og sommeren ud.

Vi har åbent for aftenspisning torsdag og fredag aften fra kl. 18.00-21.00 - næsten året rundt. Ring dog meget gerne og bestil bord, da vi af og til har lukket pga. private selskaber og andre arrangementer.

Se priser, udvalg mv. i menuerne til venstre.

Vil du ha’ maden med hjem, så klarer vi også det. Velbekomme!

Restaurant